OM BEGYNDERBABY

Kvinden bag begynderbaby.dk hedder Lisbeth Nørgaard og bor i Silkeborg. Det er mig – mor til 4 fantastiske børn som jeg har med min mand Morten. Jeg er universitetsuddannet og har hele mit arbejdsliv været en del af modebranchen. I 2018 tog vi som familie en stor beslutning og rejste til USA, da min mand skulle udstationeres for en periode. Jeg opsagde derfor mit trygge job for livet som full time mommy for vores dengang tre børn. Det var en fantastisk oplevelse, men livet har nu bragt os tilbage til Silkeborg igen, hvor jeg har startet begynderbaby.dk.

Dette online baby univers er startet med et ønske om at dele alt den erfaring, jeg har skabt mig gennem mine år som mor. Jeg har lige fået mit fjerde barn og jeg ved, hvilken jungle det kan være, at stå som kommende forældre og finde rundt i hvad der er nødvendigt at købe til den lille spire i maven. Jeg har derfor forsøgt at lave en guide til, hvad du som forældre har svært ved at undvære og hvad der er rart at have til den lille ny. I guiden kan du læse om de forskellige produkter, der findes til børn og læse mine anbefalinger. Jeg tester hele tiden nye produkter og sitet vil løbende blive opdateret med nye anbefalinger. På begynderbaby.dk finder du også forskellige guides til fx. baby strik og du kan også læse om, hvordan du som mor forkæler dig selv bedst muligt i den søde ventetid og meget mere.

Håber du finder inspiration til dine indkøb og får den bedste start på livet som forældre.
De bedste hilsner
Lisbeth