Forside » Anbefalinger » Sandaler til børn
sandaler børn

SANDALER TIL BØRN

Sommeren nærmer sig og de små fødder trænger til at blive luftet i et par gode sandaler.

Hvilken sandal til børn?

Gå altid efter sandaler med en høj hælkappe/god støtte til anklen til børn under 4 år. Derudover vil jeg også anbefale lukkede sandaler til børn under 4 år, så tæerne er godt beskyttet. Justerbare remme er også et must, så sandaler kan spændes om foden og ikke sidder for løst. De skal også sikre at sandalerne kan justeres til foden, når de hæver i varmt vejr.

Hvor store skal sandaler til børn være?

Det er vigtigt ikke at købe sandaler for store – især ikke til små børn. Voksetillægget i sandaler børn ikke være mere end 1 cm. Ellers bliver de alt for store og klodsede at gå i.

Hvordan måles barnets fod korrekt?

Placer dit barn op ad en væg, sørg for at hæl er helt oppe mod væggen og foden er foldet helt ud. Sæt en finger på gulvet ved barnets længste tå. Lad barnet lege igen og mål fra din finger og hen til væggen 🙂

Så hvilke sandaler er bedst til børn?

Vi har testet nogle forskellige sandaler til børn – læs anmeldelserne herunder. Sandalerne er vurderet på slidstyrke, materiale/kvalitet, pris og pasform.

De bedste sandaler til børn 0-2 år

sandaler til børn

Bedst i test – super let og lækker sandal til de små

Mini Strider sandalen fra Ecco er i slidstærkt læder. Sandalen er enormt let i vægt og super nem at få på de små fødder. Der er god affjedring i sandalen og sålens grove struktur gør sandalen ekstra skidsikker. Sandalen har to justerbare remme, så den nemt kan tilpasses forskellige fodtyper. En virkelig lækker let sandal til de små.

Hvis dit barn først lige har lært at gå og måske stadigt kravler en del, vil jeg anbefale Petit sandalen fra Bundgaard i stedet, da den har forstærkning på snuden.

 

sandaler til børn

En meget flot anden plads – virkelig lækker skindsandal

Bisgaard laver super lækkert fodtøj til børn og deres sandaler er ingen undtagelse. Carly sandalen er super velegnet til de små, da den har høj hælkappe og støtter de små begynderfødder rigtig godt. Sandaler er virkelig lækker blød og nem at få på de små fødder. Carly sandalen har en velcrospænde øverst og kan ikke reguleres yderligere hen over fødderne – derfor “kun” en anden plads i testen. Vi har dog aldrig manglet den ekstra spændemulighed. Bestemt en virkelig god sandal til de små fødder.

Hvis dit barn først lige har lært at gå og måske stadigt kravler en del, vil jeg anbefale Petit sandalen fra Bundgaard i stedet, da den har forstærkning på snuden.

bedste sandaler børn

Bedste begyndersandal – super god til de helt små

Petit sandalen fra Bundgaard er helt perfekt til de små tumlinge, der kun lige har lært at gå og stadigt kravler og snubler en del. Petit sandalen har super god forstærkning på snuden og rundingen giver de små lidt “opdrift”/hjælp, når de forsøger at rejse sig. Sandalen sidder rigtig godt og giver god støtte ved hælen. Derudover er denne sandal klart testens blødeste sandal – perfekt til de helt små nybegyndere.

bedste sandaler til børn

Super søde sandaler til børn

Angulus vinder mange hjerter på deres design og super søde udtryk. Deres fodtøj er også rigtig lækkert, man skal blot være opmærksom på hvilken bund man vælger. Her har vi testet sandaler med gummibund, da det bestemt er mest optimalt til de små. Rågummi såler (de lysebrune såler) er alt for svære at gå i for små børn og du vil opleve at dit barn snubler mere end nødvendigt. Generelt vil jeg også mest anbefale Angulus til brede fødder. De kan meget nemt blive klodsede og svære at gå i for smalle eller alm. brede fødder. Angulus sandaler med gummisål kan kun justeres foroven, så det er vigtigt at dit barns fod ikke er for smal, så sandalen kommer til at sidde for løst. Sandalen har super god støtte ved hælen og er nemt at komme i. Bestemt en rigtig god kvalitetssandal til brede babyfødder.

De bedste sandaler til børn 3-6 år

Her kan du læse om de bedste sandaler til børnehavebørn. Der er kun medtaget lukkede sandaler i denne test. Jeg altid vil anbefale en lukket sandal til børn under 6 år, for mest mulig beskyttelse af de ofte lidt udsatte tæer.

bedste sandaler børn

Bedst i test – en rigtig god sandal

Billie sandalen fra Bisgaard sidder bare super godt. Den følger barnet fod på en virkelig god måde og er nem for de selvhjulpne børn at få af og på. Den har en fast hælkappe og en sporty god sål, der giver støtte og god bevægelighed. Billie sandalen er lavet i skind, så foden nemt kan ånde og arbejde med foden. Billie er til en smal og normal bredde fod. Hvis dit barn har en bred fod, så gå efter Angus modellen fra Bisgaard, som kan det samme som Billie blot med en bredere læst. En virkelig lækker sommersandal.

keen sandaler børn

Bedst til prisen – Perfekt sandal til det aktive børnehavebarn

Sandalerne fra Keen er geniale til børnehaven eller aktive gudebørn. Det er en super robust sandal, som kan holde til aktiv leg i både sand og vand. De tørre hurtigt og kan tilmed vaskes i maskinen, hvis de er blevet meget beskidte. Et andet kæmpe plus er designet, der er lavet til at passe på de små fødder samtidigt med at de får luft. Sandalen er lukket over tæerne og har ekstra beskyttelse ved snuden. Smart hvis dit barn er tilhænger af at bruge snuden på fodtøjet til at standse cykel, løbehjul eller scooter. Ikke så feminin, så måske de færreste piger, der bliver fan af Keen. Men helt genial til de aktive børnehavebørn.

 

sandaler til børn

Top kvalitet fra Bisgaard

Beka sandalen fra Bisgaard er en virkelig lækker og blød skindsandal. Hælkappen er en anelse lavere end Billie sandalen fra Bisgaard, men stadigt høj nok til at give god støtte til foden. Beka er også en smule bredere end Billie, men ikke mere end normal brede fødder også kan bruge dem. Har dit barn en smal fod, vil jeg dog anbefale Billie i stedet. Sålen har en grov struktur, der hjælper barnet med at stå godt fast. Personligt synes jeg Beka er flottest til drenge, hvor Billie er mere slank i udseendet og lidt mere anvendelig til piger. Men det er jo selvfølgeligt en smag sag. Beka er en rigtig lækker sandal, som varmt kan anbefales.

 

bedste sandaler børn

Søde og virkelig slidstærke, men også lidt klodsede

Sandaler fra Angulus med rågummi såler (de lysebrune såler i grov struktur) er rigtig fine i udtrykket. Rågummmisålerne er meget slidstærke, men de “hænger” også lidt fast i jorden og kan for nogle børn være lidt klodsede og svære at få med sig. Til gengæld glider du aldrig i et par sandaler med rågummisåler. Angulus sandaler har en god støttende hælkappe og sidder fint på foden. Angulus er lidt brede i designet, så hvis dit barn har en smal fod og i det hele taget er lidt petit, vil jeg anbefale Billie sandalen fra Bisgaard i stedet. Angulus laver super kvalitet, men til børn under 6 år, vil jeg altid anbefale Angulus med gummisål frem for rågummi.

Så hvilke sandal er bedst til børn?

Jeg vil klart anbefale Petit fra Bundgaard til de helt små, som først lige har lært at gå og som stadigt falder en del. Til den lidt større tumling, vil jeg anbefale Carly fra Bisgaard eller Ecco Stride. Til børnehavebarnet, vil jeg anbefale Billie fra Bisgaard til pigerne eller drenge med en smal til normal fod og Beka fra Bisgaard til drengene. Til brug i børnehaven, vil jeg virkelig anbefale Keen sandaler – de er perfekt til aktive drenge.

Til skolebørn – anbefalinger kommer snart.