Forside » Anbefalinger » MOSESKURV

MOSESKURV

Jeg købte, lidt for sjov, en moseskurv til mit tredje barn. Faktisk mest fordi jeg synes den var pæn. Jeg blev dog ret overrasket over, hvor meget jeg faktisk endte med at bruge den. En moseskurv er super let at have med overalt og alt efter målene på den kan den fungere som lift i både barnevogn og klapvogn. Derudover er den let at have med rundt i huset eller på besøg hos andre. Moseskurven giver nemt baby et trygt og velkendt sted at sove. Moseskurven er dog, lige som liften, kun anvendelig indtil baby vokser sig for lang og begynder at kunne sætte sig op selv.

moseskurv babylift

Super funktionel og bedst til prisen

Denne skønne moseskurv får en kæmpe anbefaling. Jeg købte den lidt for sjovt, da jeg ventede mit tredje barn – egentlig mest fordi jeg synes den var flot og så hyggelig ud. Jeg kom dog til at bruge den overraskende meget, da jeg fandt ud af at den passede perfekt ned i både klapvogn og barnevogn. Den er super nem og let at bære baby rundt i, så hvis baby er gået mælkekold om aftenen i stuen, kan kurven nemt bæres ind til soveværelset uden at forstyrre søvnen. Kurven kan også nemt stå ned i de fleste tremmesenge, så den ikke føles så stor. Moseskurven er ret lang, så kan sagtens bruges indtil barnet selv kan sætte sig op.

Smukkeste kurv i gode materialer

Denne smukke moseskurv er luksus udgaven. Den er lavet i et super flot design og i stærke kvalitetsmaterialer. Kurven her er en del bredere end de andre to kurve og kan derfor ikke bruges i klapvogn eller barnevognen. Til gengæld fungerer den rigtig godt som babys første seng og super smart at have med ved overnatning væk fra hjemmet. Størrelsesmæssigt passer der lige præcist et babynest ned i den, så med den kombination kan du skabe den helt perfekte første seng for din barn.

e584e1edbfa80943fccc6d3af69a9a77

Kvalitet og skønhed mødes

Denne moseskurv har næsten samme mål som udgaven fra Clair de Lune og funktioner og fordele er det samme. Forskellen er, at denne moseskurv et lavet i lidt mere lækre naturlige materialer og stoffet har et helt andet lækkert finish. Til gengæld betaler du også over det dobbelte for den. Men sådan hænger pris og kvalitet jo nogen gange sammen.

ANBEFALING TIL MOSESKURV

Lift, moseskurv, babynest og kørepose/sovepose tjener lidt samme formål – et trygt sted for baby at sove. Nogle har brug for en af de fire typer og andre vælger at have flere. Hvad man vælger at købe afhænger blot af ens behov og præferencer.

Jeg har selv haft lidt forskelligt til mine børn og behovet har ikke været ens, da de er fra hver deres sæson og familiens behov blevet ændret for hvert barn, der kom til 🙂

Min anbefaling er:

  • Hvis du venter et forårsbarn/sommerbarn – køb en lift eller moseskurv og vent og se om behovet for soveposen opstår hen på efteråret. Liften fra Najell har været uundværlig ved mit sommerbarn og en sovepose til barnevognen, da efteråret/vinteren startede.
  • Hvis du venter et efterårsbarn/vinterbarn – tøv ikke med at købe en sovepose til barnevognen/kombivognen og evt. en moseskurv eller lift, hvis du føler behovet er for det. Jeg brugte selv rigtig meget en moseskurv til mit tredje barn og en sovepose til barnevognen.

Håber du har fået inspiration til dit køb.

Læs mere om lifte her.

Klik her for at læse om soveposer/køreposer.

MÅSKE DU OGSÅ VIL LÆSE….