Forside » Anbefalinger » KØREPOSE TIL AUTOSTOL

Kørepose til autostol

En kørepose til autostole er super smart og noget jeg ville ønske jeg havde kendt til tidligere. Mine børn har altid sparket en dyne af og har derfor altid været pakket ind i ulddragt, når de skulle i autostolen. Men det er faktisk ikke særlig godt at give dit barn en ulddragt på under selen i stolen. Dragten fungerer som en pude, der gør at selen ikke kan strammes helt ind til baby. I tilfælde af uheld vil det betyde at overtøj bliver mast sammen og baby sidder for løst i stolen. Derfor er det smart med en kørepose til autostol.  Her spændes baby fast i stolen og køreposen lukkes udenom selen og holder baby varm. Derudover er det en enorm time-saver, når man hurtigt skal ud af døren med baby og evt. søskende, da baby kan sættes direkte i stolen. Jeg vil dog kun anbefale køreposen til efterår og vinterbørn, da den er for varm om sommeren.

Læs mere om autostole til baby her.

kørepose til autostol

Lækker blød kørepose

Sleepbag har lavet en rigtig lækker blød kørepose. Den passer perfekt i autostolen og lukkes meget nemt om baby. Den er god varm og kan nemt vaskes i maskinen. Et rigtig godt køb hvis du venter en baby, der kan bruge den gennem efterår og vinter.

Fordele:

# Lækker blød

# Nem at vaske

# Kan svøbes om baby og man kan selv justerer hvor “stramt” den skal sidde

Ulemper:

# Et aktivt barn kan sparke posen åben flere steder, da det er tre dele, der foldes over hinanden

kørepose til autostol

Dyne med lynlås

Med Voksi Move kan man godt blive lidt misundelig på baby. Hvem ville ikke ønske at sidde i bilen og putte i en dyne med lynlås. Baby spændes sikkert fast i autostolen og kan nemt holde varmen i denne bløde kørepose. Move kan også bruge som kørepose i  barnevogn og klapvogn op til 75 cm. Move er lavet i en god kombination af uld, dun og bomuld. Især rygdelen af uld er smart, da ulden transporterer fugten væk fra barnet. Move lukkes med lynlås, hvilket både er et plus og et minus. Det er et plus, da baby ikke kan sparke en lynlås op, men til gengæld er det et minus at posen ikke kan tilpasses med stropper, så man selv kan tilpasse hvor stramt eller løst den skal sidde.

Fordele:

# Lækre naturlige materialer

# Lynlås, så baby ikke kan sparke posen åben ved benene

Ulemper:

# Høj pris

# Lidt løs om barnets arme

# Kan med fordel bruges i barnevogn og klapvogn indtil baby bliver for lang