BEDSTE BEGYNDERSKO

Alle anmeldelser er baseret på vores egne tests og skrevet fra hjertet. Ingen betalte anmeldelser, men siden finansieres gennem links i artiklen. Vi sætter derfor stor pris på, når du handler gennem vores links og dermed støtter vores arbejde

Er din baby begyndt at tage de første skridt? Så er det ved at være tid til at købe et par sko, der støtter dit barn og giver mulighed for at komme med udenfor – såkaldte begyndersko.

En god begyndersko skal sidde tæt ved anklen, så hjælpe foden med støtte og stabilitet. De fleste begyndersko går lidt højere op om anklen end en almindelig sko. 

Top 3 begyndersko:

  1. Bisgaard Gerle – Bedst i test
  2. Bundgaard Petit Velcro – Bedst til prisen
  3. Bisgaard Star – Bedste indendørs begyndersko
begyndersko

Bedst i test – en rigtig god begyndersko

Bisgaard Gerle

Bisgaard laver super gode sko og støvler til børn og deres begyndersko er ingen undtagelse. Den model, vi har testet, hedder Gerle og findes både med velcro og snørre lukning.

Vi har testet med velcro, som jeg altid vil anbefale til startersko. Det er hurtigere og nemmere at få de små sko på den bløde babyfod. Gerle har god pasform og rigtig fin støtte uden at det bliver for stift.

Den største fordel ved Bisgaards begyndersko er den ekstra gummibeskyttelse skoen har op langt snuden på skoen. Udover at afhjælpe slidtage, når baby stadigt kravler meget af tiden, så giver rundingen på snuden en form for opdrift, som hjælper barnet til selv at komme op igen efter fald.

Bare en virkelig god begyndersko.

Obs. lidt store i størrelsen – se mål herunder.

Vejl. indvendige mål:

str 19:   12,6 cm
str 20:   13,2 cm
str 21:   13,6 cm
str 22:   14,3 cm
str 23:   14,9 cm
str 24:   15,7 cm
str 25:   16,4 cm

Se de bedste priser på Bisgaard Gerle her:
bedste hjemmesko børn

Bedst i test til indendørsbrug

Bisgaard Star

Bisgaards stjerne hjemmesko er uden tvivl markedets bedste hjemmesko til små børn. De har en fantastisk god støtte og stabilitet langs anklen – god til både baby og større børn. Netop denne støtte gør også stjerne hjemmeskoen til en super fin begyndersko til de helt små. Der er god plads til bevægelse i skoen, men samtidigt sørger velcrolukningen for at skoen sidder godt til.

Bisgaard star er lavet i lækker blødt skind, som er naturligt og åndbart for dit barns fod. Sålen er skidsikker gummi, som giver et godt fast underlag for dit barn.

Alle mine børn er startet med Bisgaard hjemmesko kort efter at de havde taget deres første skridt. Det er et super valg til dit barn.

Køb hjemmesko på bisgaard.com eller se de bedste priser her:
begyndersko

Bedst til prisen

Bundgaard Petit Velcro

Bundgaard er kendt for gennemtænkt komfort og god kvalitet for de små fødder. Petit hedder deres begyndersko. Den fås både med velcro og snørre, men jeg vil til en hver tid anbefale velcro, da det går hurtigere, når de skal på og det giver barnet chancen for nemmere at kunne selv.

Petit modellen er fantastisk til de små nybegyndere. Skoen er blød og behagelig, men giver samtidigt god støtte ved hælen. Derudover har petit skoen en super god forstærkning på snuden, der både hjælper barnet med at komme op at stå pga. rundingen og beskytter skoen mod kravle/fald slidtage.

Skoen fås i et væld af farver og kan klart anbefales som dit barns første par sko.

Vejl. indvendige mål:

Str. 18: 11,5 cm
Str. 19: 12 cm
Str. 20: 12,6 cm
Str. 21: 13,1 cm
Str. 22: 13,7 cm
Str. 23: 14,3 cm
Str. 24: 14,8 cm
Str. 25: 15,3 cm
Str. 26: 15,9 cm
Str. 27: 16,5 cm

Se de bedste priser på Bundgaard Petit her:
bedste begyndersko

Super lækker vandtæt begyndersko

Bundgaard Ruby II TEx

Begynder dit barn at tage de første skridt op mod efteråret eller lige efter vinter, så kan jeg varmt anbefale denne vandtætte sko fra Bundgaard. Ruby II giver perfekt støtte op om foden og kan nemt justeres med velcroremmene.

Skoene har tex membran og dit barn får derfor ikke våde fødder efter en gåtur i vådt græs eller leg i små vandpytter.

En rigtig god begyndersko til forår og efterår.

Se de bedste priser på Bundgaard Ruby II begynderskoene her:

begyndersko

Top kvalitet til fornuftig pris

Ecco Lite infant

Denne børnesko med Gore-tex konstruktion holder fødderne tørre og godt tilpas, og kan for de mindste børn som har gået i kort tid, være et super alternativ til gummistøvler, da den holder vand ude, pga den lidt højere sål og Gore-tex opbygningen.
Den er enormt let i vægt og det er nemt at få den på barnet på grund af en enkelt men bred velcrostrop. Skoen er af blødt, tekstureret nubucklæder og med ECCO FLUIDFORM™ Direct Comfort teknologi har den en fleksibel og slidstærk sål, som giver små fødder i voksealderen den nødvendige støtte og komfort.

Jeg vil klart anbefale denne sko, men køb den, når dit barn er vokset ud af Bisgaard eller Bundgaards begyndersko med forstærkning på snuden. Så får I klart mest glæde af den. En virkelig let og lækker begyndersko 🙂

Vejl. indvendige mål:

Str. 19: 12,1 cm
Str. 20: 12,8 cm
Str. 21: 13,4 cm
Str. 22: 14,2 cm
Str. 23: 14,8 cm
Str. 24: 15,6 cm
Str. 25: 16,0 cm
Str. 26: 16,5 cm

Se de bedste priser på Ecco Infant her:

Begyndersko

Super søde begyndersko, men ikke de nemmeste at gå i

Angulus sko med rågummisål

Angulus vinder mange hjerter på deres design og super søde udtryk. Deres sko og støvler er rigtig gode og hvis dit barn har meget brede fødder er Angulus bestemt et godt valg. Som den første startersko, vil jeg dog ikke anbefale Angulus.

Deres klassiske flotte model med snørrebånd er bare ikke smart til de helt små, som ikke gider vente på at få bundet snørebånd. Derudover er de også alt for svære at få på den lille bløde og ofte tykke babyfod. Velcromodellen på billedet er dog langt nemmere at komme og er bestemt en god begyndersko.

Angulus begyndersko er lavet med en lille kant rundt langs sålen og rågummisåler. Det vil jeg ikke anbefale til de helt små. Den lille kant gør sko endnu større og gør den en anelse klodsede at gå i. Rågummisåler vil jeg aldrig anbefale til børn under 2 år. Rågummi giver børnene et super godt grip på jorden, hvilket er godt til de større børn, men kan være svært for de helt små at gå med.

Jeg vil derfor klart anbefale Angulus som den næste sko efter begynderskoen. Så er barnet blevet mere stabil på benene og kan bedre håndtere de lidt grove såler. Derudover er slid fra de små, der stadigt kravler måske også ovre og dermed giver knap så meget slid på snuden.

Denne Angulus sko er altså en lækker sko, men ikke som barnets første sko.

Angulus laver dog også en anden begyndersko med alm. gummisål og tåforstærkning, som er bedre til de helt små.

Se begge modeller her og find de bedste priser:

BEGYNDERGUMMISTØVLER

Gummistøvler begynder

Bedst i test gummistøvler til børn under 3 år

Bisgaard gummistøvler

Bisgaard laver super godt fodtøj til de små. Deres gummistøvler er også rigtig gode. Altid god pasform og især den korte model er super smart og nem at få på de små fødder.

baby gummistøvler

Smukke prints

Konges Sløjd

Konges Sløjd laver super fine gummistøvler i en dejlig kort model, som er nem at få på de små. Skaftet er en smule bredere end modellen fra Bisgaard, som kan være en fordel, hvis dit barn har dejlig tykke babyben. Ulempen kan dog være at de så ikke sidde så tæt til og nemmere falder af hos andre børn. De bedste ved Konges Sløjd er alle deres smukke prints, som også kan ses på deres støvler. Jeg finder dog pasformen en anelse bedre på Bisgaards støvler og derfor “kun” fire stjerner.

Læs også om de bedste termostøvler her

Ofte stillede spørgsmål om begyndersko

Hvad er en begyndersko?

Valget af dit barns første sko er vigtigt. Den lille fod er ikke så stærk endnu og derfor brug for bedst mulig støtte. Derudover er det også vigtigt at vælge et par, som er nemme at få på en lille “tyk” babyfod. En god begyndersko skal sidde tæt ved anklen, så foden ikke ‘svupper’ op og ned. De fleste begyndersko går lidt højere op om anklen end en almindelig sko. 

Hvornår skal man købe sko til baby?

Begyndersko er vigtigt og selvfølgeligt nødvendigt. Men vent nu med at købe dit barns første sko til dit barn har taget de første skridt. Sko skal ikke hjælpe dit barn med at lære at gå – det lærer dit barn allerbedst på bare fødder. Men når de første skridt er taget er det vigtigt at købe gode begyndersko, der støtter godt op om foden og anklen.

Skal begyndersko have snørrebånd eller velcro?

Det er selvfølgeligt en smagssag. Nogen vil foretrække snørebånd, fordi de små ikke så nemt kan få dem op selv. Jeg har personligt prøvet begge dele og vil til en hver tid anbefale velcro. Det er 1000 gange nemmere og hurtigere af få velcro sko på et lille barn, hvor tålmodigheden ikke altid er til at få bundet snørebånd. Derudover er det nemmere at åbne en velcrosko meget op, som det kræver at få en lille tyk babyfod i skoen. Derudover understøtter velcro også i langt højere grad din barns udvikling og  “jeg kan selv”-følelse, da de langt lettere selv kan øve at få skoene af og på.

Hvordan finder jeg den rigtige størrelse til mit barn?

Begyndersko må ikke være for store, men der skal selvfølgelig være plads til at kunne vokse. Rejs dit barn op på et stykke papir. Når barnet står helt fladt ned med foden, tegner du en streg bag hælen og foran tåen på begge fødder. Mål hvor langt der er imellem de to streger og beregn ca. 1-1,5 cm ekstra til at vokse i. Find derefter det indendige sko mål, der passer bedst på dit barns fodmål+tillæg.

Hvilke begyndersko er bedst?

Vi har testet forskellige begyndersko. Alle sko er vurderet på slidstyrke, materiale/kvalitet, pris og pasform.
Jeg vil klart anbefale at starte med enten Bisgaard Gerle eller Bundgaards Petit velcro. Når dit barn så er vokset ud af den første sko og blevet mere sikker på benene, vil jeg anbefale en god gore-tex sko fra enten Ecco eller Bisgaard.

Hvilke sko til 1 årig?

Hvis dit barn lige har lært at gå, vil jeg anbefale Bisgaard Gerle eller Bundgaard Petit Velcro.
Hvis dit barn har gået lidt tid og er lidt mere sikker på benene vil jeg anbefale Ecco, Bisgaard eller Superfit.

Måske du også vil læse