Forside » Anbefalinger » BABYNEST

BEDSTE BABYNEST

(Alle anmeldelser er skrevet fra hjertet, men links i artiklen er sponsererede)

Du kan her læse anmeldelser af de bedste babynests på markedet og nederst på siden kan du læse mere om, hvad man kan bruge et babynest til.

Jeg har testet 6 forskellige babynests og vurderet dem på funktion, kvalitet, design og sikkerhed.

najell lift

Testvinder – Overraskende smart

Najell Sleepcarrier er egentligt en babylift, men jeg har valgt at tage den med her under babynest også, da den på fineste vis kan dække dette behov også. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde de store forventninger til dette produkt inden test. Jeg synes ikke, den havde polstring nok som andre babynests. Men jeg må indrømme, at dette produkt har overrasket mig meget positivt. Faktisk har det været mit meste brugte produkt, da min yngste var nyfødt.

Najell Sleepcarrier er blød, men ikke for blød. Bunden er fast og giver en sikkerhed i at babys krop støttes og de små luftveje har de bedste betingelser. Derudover er materialet åndbart mesh stof, så baby ligger sikkert og godt.

Noget andet, der gør den super smart, er størrelsen. Den passer ned i både bedside crib, barnevogn, kombivogn og flere klapvognsmodeller. Najell sleepcarrier har kraftige remme, så den nemt kan tages med over alt. Jeg har, med stor glæde, selv brugt den i dobbeltklapvognen fra City Elite. En anden fordel er, at man nemt kan vugge baby i søvn, da den ikke vejer ret meget.

Derudover er den super nem at have med på besøg og omkring, som en lille babyseng og som legetæppe. Sleepcarrier kan nemlig foldes helt ud, så baby nemt kan ligge på gulvet og lege beskyttet mod kulde nedefra.

Jeg kan kun give Najells Sleepcarrier med varmeste anbefalinger – klart en af mine personlige favoritter.

Se de bedste priser på Najell Sleepcarrier her:
Vis Filtre
Fragt
Pris

Mærke
 

Smart babynest og liftkombination

Liewoods økologiske babynest er både nest og lift i et. I bunden af reden er der en udtagelig træplade og der er påsyet kraftige bærehåndtag på siderne af. Det er super smart, så den er nem at løfte ud af barnevognen eller bære rundt i huset. Redens liftfunktion er testet i forhold til de gældende europæiske sikkerhedsstandarder indenfor babylifte.

Jeg synes det er en super lækker babyrede  – det eneste der trækker lidt ned er at den er lidt smallere i liggemålet end de andre tests jeg har testet. Men bestemt ikke noget du skal vælge den fra på. Reden fåes i flere forskellige lækre prints.

Vis Filtre
Fragt
Pris

Mærke
 

babynest

Bedst til prisen – Skønne prints og smarte funktioner

Konges Sløjd har tænkt det smarte babynest et skridt videre og gjort deres udgave anvendelig i længere tid. Udover bindebånd i bunden, så der kan åbnes op for den voksende baby har de også tilføjet en lynlås, så den bløde pude rundt om baby kan tages af og bruges alene rundt langs kanten i tremmesengen.

Et andet ekstra plus ved dette babynest er den kapok rullemadras, som medfølger – den kan let vaskes ved uheld uden hele reden skal med og samtidigt får baby glæde af kapokkens gode kvaliteter.

De smukke prints fra Konges Sløjd tæller bestemt også til deres fordel. Bestemt et godt køb.

Vis Filtre
Fragt
Pris

Mærke
 

cam cam babynest

Cam Cams babynest er lækker blød i kvaliteten og fåes i forskellige rolige farver.

Dette babynest  har en træbæreplade i bunden og fire stropper rundt langs kanten, som gør den mere stabil at flytte rundt på. Jeg synes dog personligt at det er lidt svært at bære baby i dette babynest, da jeg ikke føler at jeg har ordentligt fat om det hele i den små stropper. Men det tror jeg lidt er en smagssag. 

Dette babynest kan også åbnes i den ene ende, når baby bliver for lang og kan dermed bruges op til 8 måneders alderen. Jeg synes dog der mangler noget afskærmning af stropperne, når reden er lukket, så baby ikke kan hive fat i dem eller større søskende ikke så nemt fristes til at binde dem op.

Vis Filtre
Fragt
Pris

Mærke
 

babynest

Budgetvenlig babynest

Hvis du gerne vil have en hyggelig rede til baby men ikke har det store budget til det, er dette babynest fra Minitude en god løsning. Denne rede er lavet i polyester fremfor bomuld som de fleste andre reder, men den har stadigt Oeko-Tex Standard 100-certificering, så den ikke indeholder skadelige stoffer for dit barn. Madrassen og puderne rundt er ikke så tykke, men jeg synes stadigt de forskellige nests fra Minituder er gode prisvenlige alternativer.

ANBEFALINGER TIL BABYNEST

Et babynest er en lille blød rede, som skaber tryghed, da baby ligger lidt “klemt” som inde i maven mellem bløde puder. Derudover er det en nem ting at flytte rundt. Den kan med fordel både bruges på sofaen, i bedside crib, i barnevognen og i tremmesengen. Så føles det hele ikke så stort for den lille ny.

Nogle nybagte forældre bruger også et babynest imellem sig i sengen, så baby kan sove tæt på, uden man risikerer at ligge sig ovenpå det lille menneske.

Jeg vil dog personligt anbefale at købe en bedside crib og sætte i forlængelse af jeres egen seng. Så kan du putte baby i babynest ved siden af din egen seng. Baby er stadigt tæt på, men du kan selv sove mere roligt, da du har bedre plads og ikke har nogen frygt for at ramme baby i søvne.

Den lille babyrede er også fantastisk at ligge  på køkkenbordet eller i sofaen. Så kan baby hele tiden være med rundt og samtidigt ligge trygt og blødt. 

Hvilket babynest skal jeg vælge?

Min anbefaling er helt klart testvinderen fra Najell, da du med den får en god kombination af babynest og lift. Håber du kunne bruge mine anmeldelser og har fundet inspiration til dit næste køb 🙂

Læs også: Baby shopping guide – hvad du bør købe inden baby kommer